Privat økonomi

Boligejere kommer til at skylde kommunen penge

Landets boligejere modtager i disse dage et brev fra kommunen, der pålægger dem at låne penge til at betale grundskyld. I 2017 besluttede Folketinget nemlig, at grundskylden må stige op til 7 procent årligt, indtil et nyt boligskattesystem træder i kraft i 2021. Det beløb, som grundskylden stiger, vil blive indefrosset på den måde, at boligejerne rentefrit låner pengene af kommunen og betaler dem tilbage, når de engang sælger huset. Et regneeksempel fra Skatteministeriet viser, at en bolig med en grundværdi på 800.000 kroner vil have en ophobet skattegæld på 8.000 kroner i 2021.

Boligejere er utilfredse med låneordning

Men mange boligejere er utilfredse med den aftale, for de ønsker ikke at skylde kommunen penge. De vil gerne betale, hvad de skylder nu i stedet for at skulle vente til 2021. Finans Danmark

link text, som er bankernes organisation, og Dansk Ejendomsmæglerforening har også været på banen med kritik af, at boligejerne skal være med i en tvungen låneordning.

Skatteminister afviser at gøre låneordning frivillig

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har forklaret, at det vil være for dyrt at gøre ordningen frivillig, fordi det vil kræve et nyt it-system. Selvom boligejerne ophober en skattegæld de næste tre år, så er gælden rentefri, understreger skatteministeren.

ashe