Global økonomi

ECB stopper opkøbsprogram til december og fastholder lav rente

Den Europæiske Centralbank (EBC) har d. 14. juni 2018 holdt møde, hvor det blev besluttet at forlænge opkøbsprogrammet til årsskiftet, oplyste EBC-chef Mario Draghi på et pressemøde

pressemøde  i dag. Opkøbsprogrammet, som omfatter opkøb af obligationer, har til formål at understøtte og stimulere væksten i den europæiske økonomi. For øjeblikket opkøbes der 30 milliarder euro om måneden, og fra oktober til december vil beløbet blive halveret til 15 milliarder euro om måneden. Samtidig fastholdes det lave renteniveau frem til sommeren 2019, hvilket betyder, at refirrenten er på 0,00 procent og indskudsrenten er på -0,40 procent.

Analytikere: Udfasning er nok på vej

Forud for ECB´s møde i Riga var rådsmedlem og cheføkonom i ECB, Peter Praet, på banen med en udtalelse om, at programmet skulle diskuteres på mødet, og det har fået analytikere til at gisne om, at ECB nok er på vej med en udfasning af opkøbsprogrammet i slutningen af 2018. Det blev så bekræftet på pressemødet, at ECB er på vej med en strammere pengepolitik, og at opkøbsprogrammet slutter til december. Samtidig understreges det, at opstramningen sker med så stort et hensyn til markeder og investorer som muligt.

Lav rente frem til 2019

Renten ønsker ECB at fastholde på samme lave niveau indtil sommeren 2019. Så længe inflationen er lav eller falder, så bliver der ingen rentestigninger. ECB oplyser desuden, at selvom seddelpressen sættes i stå, så vil man geninvestere i udløbe obligationer så længe det er nødvendigt at understøtte europæisk økonomi.

Euroen svækket efter ECB-udmelding

Euroen svækkes torsdag eftermiddag efter udmeldingen fra Den Europiske Cenralbank om, at renten fastholdes, og at opkøbsprogrammet fortsætter året ud. Det betyder, at en euro koster 1,1731 dollar torsdag eftermiddag mod 1,1772 dollar onsdag eftermiddag.

ashe